op på læsehesten

IMG_6843

Da jeg for nogle måneder tilbage blev spurgt om at være ambassadør for kulturminister Marianne Jelveds kampagne “Danmark læser”, blev jeg både beæret, men mere en smule bange. For jeg indrømmer ærligt at jeg ikke får læst meget andet end tekst-tv, dameblade og børnebøger for vores ældste søn Elton. Det er ikke fordi jeg ikke vil, men jeg føler virkelig ikke at jeg i min hverdag, kan finde det stille øjeblik hvor jeg kan fordybe mig. Det gjorde jeg opmærksom på, da jeg ellers følte at jeg tog folk ved næsen. Men for Marianne Jelved og Kulturstyrelsen var det ikke noget problem, idet de gerne ville have en bredere vifte  af mennesker til at repræsentere kampagnen, så de, der ligesom jeg ikke læser så meget som de gerne vil, også havde én af relatere til. Så med den blåstempling i panden, sagde jeg glad “ja tak”.

“Danmark læser” kampagnen er et læseinitiativ, som forhåbentlig får flere danskere ti, at gribe bøgerne. Over 40% af befolkningen, inklusiv mig, læser sjældent, og det må vi prøve at få lavet lidt om på.

Jeg har netop modtaget fem bøger fra Kulturstyrelsen som jeg d. 23. april skal dele ud af, i mange flere eksemplarer.

Titlerne er;

Erling Jepsen: Den sønderjyske farm

Naja Marie Aidt: Bavian

Maren Uthaug: Og sådan blev det

Morten Hessledahl: Drager over kabul

Robert Zola Christensen: Hævn

Hvis det har vækket din interesse og læselyst, så vær med til at dele bøger ud d. 23. april. Alt du skal gøre er at gå ind på www.danmarklæser.dk og melde dig.

Jeg vil så gerne læse noget mere, og på mit natbord hober stakken af bøger sig højere og højere op. Løsningen på dét “first world problem” er én af mine skønne følgere på Instagram lige kommet med, nemlig lydbøger imens man triller med babykareten. Jubiyaaaaay og tak for det gode råd. Tænk at jeg ikke selv havde tænkt tanken.. Nogen gange kan man bare ikke se skoven for bare træer…

Ristede løg

Børn er fantastiske! Deres umiddelbarhed og glubske appetit på viden. Deres måde at opfatte ting på og sætte alt i perspektiv. Jeg skriver ugentligt guldkorn ned som Elton strøer om sig, og når talen til hans 18-års føs eller bryllup skal skrives, skal arkivet helt sikkert tages i brug.

Nicki Minaj´s  sang “Pills N Potions” er trods dets lille år på bagen, stadig et af mine yndlingsnumre. I en periode spillede jeg det konstant, hvilket gjorde at Elton en dag spurgte mig, hvorfor jeg hele tiden hørte den der sang der handlede om ristede løg. Det skabte et mega grineflip, og fra den dag har jeg ikke kunnet høre andet end det, når omkvædet kommer. Bon appetit og fnis

kort sagt

IMG_6675.JPG

Kender I det at man skal til fødselsdag. Der er styr på gaven, håret sidder, og alt er klappet og klart. Men på vej ud ad døren slår det én at man igen igen ikke har fået købt et ordentligt kort. Og vi er nok enige om at det bare lige er dét pænere, og tusinde gange mere tjekket at komme med et tilhørende kort, end bare at have skrevet på selve pakken, eller endda stukket en lille ussel lap under gavebåndet. Men grunden til at jeg feks. nok “glemmer” at købe kort gang på gang er, at de simpelthen er for dyre. Hvis man som oftest har et beløb man skal holde sig indenfor, så sprænger det hurtigt budgettet hvis kortet alene koster ml. 20-50 kr.! Så jeg er i hvert fald tilbøjelig til at bruge hele rådighedsbeløbet på gaven, og så komme med den lille fedtede lap på gaven.

Det hører nu fortiden til. Det gik nemlig op for mig den anden dag, at man hos Tiger kan købe 3 kort med konvolut for en rund 10´er! Jeps! You heard me. Ikke gyselige øjenbæh´er, men søde, sjove, ja endda smukke kort. Så mit lille råd til jer der er som mig, hop i gabet på din Tiger og køb en lille bunke kort, så du det næste lange stykke tid er forberedt på enhver festlig lejlighed, som er et par søde ord værdig.

ciff-kids messe

image

Denne søndag blev brugt på messe i Forum, nemlig CIFF-kids messen hvor vi kunne gå og opdage alle de labre sager, vi ikke anede at vi drømte om. Mens mor hér som det første denne morgen stod og lurede på MarMar´s nyeste kollektion, boltrede Elton sig i prikker, former og striber af illustrator og tekstildesigner Kristine Mansberg.

image

Bille´s første små sko har stået og kigget på os længe, og mon ikke de snart bliver taget i brug. Det er små mocs fra “By Clara” som vi også mødte på messen. Vi fik lov at lure på de næste ting i støbeskeen, og I kan godt glæde jer.

image

Blev også lidt småforelsket i disse “tjotjalt militjær” med Rap-Tex

image

Billen gik banjo over de mange søde krammedyr fra “Nature Zoo”

image

Selvfølgelig var Nomi højstolen fra Evomove også at finde på messen. Og hey, hvis I lige fiser ind på deres Facebook, så kan I deltage i konkurrencen om at vinde et eksemplar til jeres små yndlinger.

image

Mine øjne kunne selvfølgelig ikke stå for alle de skønne farver og mønstre, og jeg spottede Voksiposen vi selv har i flere farver. Samme stand havde faktisk også de fede pusletasker fra Ida Ising.

image

Jer der følger med på Instagram ved at Billen begyndte at kravle juleaften. Han har siden han var 6 mdr. ligget på alle fire og rocket frem og tilbage, så da han havde gjort det i over en måned og stadig ikke var kommet videre, smed vi et par strømper/knæbeskyttere med gummidutter på ham, fra seje GoBabyGo. Jeg kan virkelig anbefale disse små hjælpemidler til nykravlere.

image

Godteposen var fuld af lir da vi forlod Forum. Specielt var Billen allerede glad for de fede savlesmække med bidegummidut fra NeckerChew, og moderen elsker de fine stofbleer, som egentlig er lavet til at svøbe babyer, derfor er de også lige dét større end normalt. De er fra Aden & Anais. Smække og klude samt den lille piveskildpadde, kan du få hos PreciousToy.

Elton gik i krea-mode da vi ramte matriklen og lavede denne lille lerdue/ugle efter billedet på pakken med Silk Clay.

Skøn dag.IMG_6792

for enden af regnbuen..

IMG_6668

Av av av… Som mange af jer sikkert har set, er jeg ikke bange for farver, striber, prikker, print, mønstre, dims og dut. Næh, faktisk har jeg førhen beskrevet mig selv som en Anne Marie Helger meets Fran Fine meets Peggy fra “Vore værste år”. Ikke at jeg ikke også elsker og værdsætter det klassiske ifht. dæmpede farver og smukke snit, men jeg er en goofball, og selvfølgelig sprang mit hjerte lige et slag over, da jeg tidligere idag gik forbi Valentino i Illum. Mit hjerte stoppede så fuldstændig da jeg spurgte til priserne. Jeg vidste godt at de nok ikke ville være billige, men avsa… 10.440 kr for tasken, og 5.600 for stilletterne. Havde jeg måsen fuld af dadler, havde jeg købt mig selv en meget farverig gave idag, men jeg må indtil videre nøjes med at savle over alle de stribede items ss. den anden taske til den nette sum af 18.610 kr og sandalerne til 5.100 kr, jeg ikke var klar over at jeg lige pludselig havde enormt brug for hahaha.

Nu tager jeg på date med Ole Lukøje og drømmer mig; “somewhere over the rainbow..” 

Godnat

Older posts