Back on the blog

på med masken

IMG_6458 (2)Jeg elsker dullegrej og er en pyntedukke, og det passer jo heldigvis meget godt til mit job. Der er dog stor forskel på hvilken maske jeg putter på privat til hverdag og professionelt på scenen, den røde løber osv.

Flere har spurgt hvad jeg bruger, så her får I det udvidede hverdags-kit. Det skal siges at jeg de fleste dage højst har concealer under øjnene, lipglass og mascara på, men har jeg lyst til en ordentlig omgang (hverdags)krudt, så kommer blush, øjenbrynspen, face & body foundation og cream colour base også i brug.

For ikke at blive al for sminket og dække huden meget, blander jeg et par dråber af “face and body foundation” i min dagcreme. Jeg har to nuancer, så jeg nemmere året rundt kan ramme den teint eller bleghed som jeg rocker. (C3 – den lyse. N5 – den mørke)

For at dække mine medfødte sorte rande under øjnene, bruger jeg “pro conceal and correct palette – medium”. Jeg starter med at dubbe lidt af den gule fra nederste venstre hjørne på, til lige at nappe den værste blålige tone, derefter dubber jeg én af de to øverste ovenpå, for at komme tilbage til en naturlig hudfarve. De to miderste som har de mørkeste toner, bruger jeg ind imellem til at skabe konturer med og fremhæve kindben, ved at lægge en svag skygge under blushen “Lilicent”, som jeg lægger direkte på kindbenet og æblekinden. Highlights laver jeg med “Hush” cream colour base. Øjenbrynspennen bruger jeg til at tegne mine bryn op med og jeg elsker mit nye sæt pensler fra Nicci Welsh. Når det kommer til mascara sværger jeg til de billigere mærker som Max Factor og Maybelline, da jeg synes at de laver de bedste børster plus at det økonomisk godt kan betale sig, når man som jeg skifter mascara hver 6.- 8. uge. Lige nu forsøger jeg dog at blive gode venner med min nye mascara fra MAC. På læberne bruger jeg intet andet end MAC´s “Lipglass/Dazzleglass” da jeg siden jeg startede med at bruge dem for små 2 år siden, ikke har haft en eneste periode med tørre sprækkede læber, som jeg ellers storled af førhen.

4 kommentarer

  • szhirleyontheblog

    Fra Sephora

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine Thomsen

    hvor er din øjenvippe bukker fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Belinda

    Sværger også til billig mascara, dog hvis du føler hang til luksus en dag, så prøv mascara fra Bare Minerals, lash domination. Den er dyr, men fantastisk. Ofte bruger jeg en billig først til at ‘forme’ vipperne og så den dyre til endelig forlængelse. Synes det virker fint

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thilde

    Ser frem til at følge din blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Back on the blog