going back to my roots

 

Skærmbillede 2015-01-20 kl. 22.58.38

Jeg er vokset op med forældre som elskede musik. Der var næsten aldrig stille hjemme hos os. Hvis ikke radioen kørte, så gjorde båndoptageren eller pladespilleren. Pludselig blev det 1981 og MTV blæste ud af vores fjernsyn, og netop dén kanal var en kæmpe åbenbaring for mig, idet jeg derigennem selv opdagede nye kunstnere og dannede min individuelle smag indenfor musik. Jeg kan huske hvordan jeg en morgen blev draget mod skærmen pga. en lille mand i lilla tøj og høje hæle, som sang falset og dansede som en drøm. Det skulle vise sig at han, Prince, skulle blive en af mine helt store inspirationskilder, og han er en kæmpe grund til at jeg valgte den vej jeg gjorde. Så STORT tak MTV. Men ikke kun for ham.

I 1988, året hvor jeg fyldte 12, startede programmet Yo MTV Raps, som udelukkende spillede hiphop, og den genre tryllebandt mig fuldstændig. Det var edgy og ærligt. Beskidt og lidt forbudt, og nok netop derfor måtte man bare have mere! Heldigvis hang jeg ud i Københavns skatermiljø hvor der var en enorm tolerance. Det handlede på ingen måde om at være strømlignet og ikke stikke ud. Der var plads til det meste og respekt for hinandens forskellige holdninger. Det gjorde også at den åbenhed der var, var med til at udvide vores horisont på kryds og tværs, om det var ifht. musikgenre, grafitti/kunst, tøjstil you name it. Det var et fantastisk miljø med de sejeste unge mennesker. Ååååh ja, de gode gamle dage….. Nåh, men det jeg vil frem til er, at rapgruppen RUN DMC der i starten af 80´erne var på vej op ad hitlisterne, nægtede at rette ind stilmæssigt og klæde sig mere poppet for at please det bredere publikum. De holdt det street og bar med stolthed deres Superstars fra Adidas, som oprindeligt var en basketstøvle, til alle deres koncerter. Stilen de kørte var fængsels-måden at bære dem på, nemlig uden snørebånd, da det jo er et potentielt våben. Samtidig lod de “tungen”/flappen stikke op, og satte dermed deres helt eget præg på skomoden i hiphopkredse. De tog “gaden” med på scenen og holdt det ægte. Det spredte sig som ringe i vandet, og folk fra og omkring hiphopkulturen begyndte at rocke stilen. RUN DMC lavede i 1986 “My Adidas” et hyldestnummer til skoen, som senere hen førte til at de som den første hiphopgruppe nogensinde, landede en reklamedeal på 1 million dollars $$$ Hvis I vil læse mere om det og dem, here u go

Jeg elsker sneakers, men mit problem er at jeg kun er 3 lorte høj og derfor er afhængig af mine wedge-sneaks fra Isabel Marant, hvis jeg vil kunne se over disken hos bageren. Jeg går ikke i andet da de er så komfortable, men jeg må indrømme at jeg i mine tanker er ude i noget utroskab, efter at have set denne smukhed!

Skærmbillede 2015-01-20 kl. 22.20.20

#WANT!!

Det ender nok med at jeg køber dem, specielt nu hvor jeg har fundet den på asos til 673 kr. Så er det bare med at holde øje med hvilke dage de sender hvor fragten er gratis. For så sparer man trods alt 127 kr. Win/Win.

Ifht. str. på asos, så er jeg en str. 6 -lig med str. 39.

(affiliate)

Søndagsfjollet

Det er simpelthen så dumsjovt, at jeg lige må dele. Jeg har måske set den 1000 gange, men den rammer mine lattermuskler hver gang og det er jo både en dejlig nem og billig måde at træne på. Og så på en søndag! Ræk mig lige slikket. Aaaaaahahahahahahaaaaaa

på med masken

IMG_6458 (2)Jeg elsker dullegrej og er en pyntedukke, og det passer jo heldigvis meget godt til mit job. Der er dog stor forskel på hvilken maske jeg putter på privat til hverdag og professionelt på scenen, den røde løber osv.

Flere har spurgt hvad jeg bruger, så her får I det udvidede hverdags-kit. Det skal siges at jeg de fleste dage højst har concealer under øjnene, lipglass og mascara på, men har jeg lyst til en ordentlig omgang (hverdags)krudt, så kommer blush, øjenbrynspen, face & body foundation og cream colour base også i brug.

For ikke at blive al for sminket og dække huden meget, blander jeg et par dråber af “face and body foundation” i min dagcreme. Jeg har to nuancer, så jeg nemmere året rundt kan ramme den teint eller bleghed som jeg rocker. (C3 – den lyse. N5 – den mørke)

For at dække mine medfødte sorte rande under øjnene, bruger jeg “pro conceal and correct palette – medium”. Jeg starter med at dubbe lidt af den gule fra nederste venstre hjørne på, til lige at nappe den værste blålige tone, derefter dubber jeg én af de to øverste ovenpå, for at komme tilbage til en naturlig hudfarve. De to miderste som har de mørkeste toner, bruger jeg ind imellem til at skabe konturer med og fremhæve kindben, ved at lægge en svag skygge under blushen “Lilicent”, som jeg lægger direkte på kindbenet og æblekinden. Highlights laver jeg med “Hush” cream colour base. Øjenbrynspennen bruger jeg til at tegne mine bryn op med og jeg elsker mit nye sæt pensler fra Nicci Welsh. Når det kommer til mascara sværger jeg til de billigere mærker som Max Factor og Maybelline, da jeg synes at de laver de bedste børster plus at det økonomisk godt kan betale sig, når man som jeg skifter mascara hver 6.- 8. uge. Lige nu forsøger jeg dog at blive gode venner med min nye mascara fra MAC. På læberne bruger jeg intet andet end MAC´s “Lipglass/Dazzleglass” da jeg siden jeg startede med at bruge dem for små 2 år siden, ikke har haft en eneste periode med tørre sprækkede læber, som jeg ellers storled af førhen.

Back on the blog

IMG_6378

Det er efterhånden mange år siden at jeg oprettede en blog, med intentionen om at skulle poste dagligt. Så blev jeg mor i 2010, og snart var mine tanker alle andre steder. Jeg er i mellemtiden blevet mor til endnu en dreng sidste år, og mine tanker er stadig alle vegne, men nu er jeg fast besluttet på at dele mange af dem med jer. Jeg er super aktiv på Instagram og ofte bliver jeg spurgt om at uddybe, hvad enten det handler om mine unger, mig selv, musik, min stil, skønhedsrutiner and what not, og så er denne platform vel nok den mest perfekte at gøre det på. Så fremover kan I alle fange lidt mere detaljerede beskrivelser og strøtanker om dit og dat herinde.

IMG_6390

Jeg er ikke den fedeste til at holde barsel, men forsøger mig for tiden alligevel lidt med det. Derfor kommer de fleste af mine posts nok også til at blive fabrikeret med denne unge herre på skødet, eller sovende i barnevognen, mens jeg multitasker som en anden blæksprutte, og virkelig mangler de ekstra arme. Som I kan forstå er jeg konstant på farten og har 1000 jern i ilden, men jeg vil bestræbe mig på at få svaret i så vidt et omfang det tidsmæssigt er mig muligt. Velkommen til, jeg er super glad for at I vil læse med, glæder mig til at hænge med jer på bloggen.

    Newer posts