Oliver´s. Rottens lykke, lige til at tygge.

Kys sclerose farvel

IMG_8070

Da jeg for nogle år siden blev kontaktet af Scleroseforeningen og spurgt om jeg ville være ambassadør for kampagnen “Kys Sclerose Farvel”, tøvede jeg ikke et sekund med at takke ja. Jeg har nemlig selv været vidne til hvad denne forfærdelige lidelse gør ved dem som den rammer.

Ikke længe inden, havde jeg læst om sygdommen da to i min nære venskabskreds havde symptomer, og var i gang med diverse prøver for at udrede om det var dét de led af. Så endnu mere relevant fandt jeg det at støtte op om så vigtig en sag. Jeg er glad, stolt og meget beæret over at være ambassadør endnu et år, og håber at jeg kan være med til at generere mere opmærksomhed og fokus på denne sygdom, og derved være med til at få folk til at støtte, så forskningen kan effektiviseres endnu mere. Selv den mindste donation betyder noget. Så hvad end dit budget giver plads til uden at det vælter, vil være utrolig værdsat.

Send feks. en flad 20´er ved at sms´e teksten “kys20” til 1231

Du kan også hoppe ind på KysScleroseFarvel. Her kan du både læse mere om sygdommen og om hvordan du donerer andre beløb.

Her er et “bag-om” billede fra igår. Tak til Pil Gad og Maja Rathje fra Nicci Welsh Pro Team / Nicci Welsh Make-up Academy for dulleri så den trætte mor så nogenlunde vågen ud.

IMG_8093Desværre kunne alle ambassadørerne ikke være der samtidig i dag, så jeg har kun et lille halvt sneakpeak (i dårlig opløsning) af hvordan det færdige resultat ender ud. Men så har I også lidt at glæde jer til.

IMG_8102Carsten Bang. Mads Vad. Szhirley.

Vær med til at gøre den LILLE store forskel

KYS

SCLEROSE

FARVEL

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oliver´s. Rottens lykke, lige til at tygge.