IMG_6378

Det er efterhånden mange år siden at jeg oprettede en blog, med intentionen om at skulle poste dagligt. Så blev jeg mor i 2010, og snart var mine tanker alle andre steder. Jeg er i mellemtiden blevet mor til endnu en dreng sidste år, og mine tanker er stadig alle vegne, men nu er jeg fast besluttet på at dele mange af dem med jer. Jeg er super aktiv på Instagram og ofte bliver jeg spurgt om at uddybe, hvad enten det handler om mine unger, mig selv, musik, min stil, skønhedsrutiner and what not, og så er denne platform vel nok den mest perfekte at gøre det på. Så fremover kan I alle fange lidt mere detaljerede beskrivelser og strøtanker om dit og dat herinde.

IMG_6390

Jeg er ikke den fedeste til at holde barsel, men forsøger mig for tiden alligevel lidt med det. Derfor kommer de fleste af mine posts nok også til at blive fabrikeret med denne unge herre på skødet, eller sovende i barnevognen, mens jeg multitasker som en anden blæksprutte, og virkelig mangler de ekstra arme. Som I kan forstå er jeg konstant på farten og har 1000 jern i ilden, men jeg vil bestræbe mig på at få svaret i så vidt et omfang det tidsmæssigt er mig muligt. Velkommen til, jeg er super glad for at I vil læse med, glæder mig til at hænge med jer på bloggen.